Handelsbetingelser
Senest opdateret: 2. juli 2026
1. Aftalens parter og anvendelsesområde
Disse handelsbetingelser gælder for enhver aftale om brug af Roadbuddy-platformen mellem Roadbuddy ApS, CVR-nr. 45 12 34 56 (”Roadbuddy”), og den køreskole, der opretter sig som kunde (”Kunden”). Roadbuddy udbydes udelukkende til erhvervsdrivende (B2B); købeloven og forbrugeraftalelovens regler om forbrugerkøb finder ikke anvendelse.
2. Ydelsen
Roadbuddy er en cloudbaseret softwaretjeneste (SaaS) til administration af køreskoler, herunder kalender og booking, digitale modulplaner og lektionsplaner, digitale underskrifter, P23, beskeder samt import- og eksportfunktioner. Ydelsen leveres, som den er og forefindes, og videreudvikles løbende. Roadbuddy kan ændre og forbedre funktionalitet, så længe ydelsens væsentlige karakter ikke forringes.
3. Priser og betaling
Brug af Roadbuddy koster 99 kr. ekskl. moms pr. elev, der oprettes i systemet. Beløbet betales én gang pr. oprettet elev; der er ingen abonnementsbetaling, ingen pris pr. bruger og ingen betalte tillægsmoduler. Selvtilmeldte elever i godkendelseskøen faktureres først, når de godkendes og oprettes af Kunden.
Oprettede elever faktureres løbende bagud. Betalingsfristen er 14 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling kan Roadbuddy opkræve rente og rykkergebyrer efter rentelovens regler.
4. Ingen binding og ophør
Der er ingen bindingsperiode. Kunden kan til enhver tid ophøre med at bruge Roadbuddy uden opsigelsesvarsel; allerede fakturerede eller oprettede elever krediteres ikke. Ved ophør kan Kunden eksportere sine data via platformens eksportfunktioner. Håndtering og sletning af personoplysninger ved ophør sker i henhold til databehandleraftalen, herunder lovpligtige opbevaringsperioder for færdige modulplaner.
5. Drift og tilgængelighed
Roadbuddy tilstræber en høj og stabil oppetid. Planlagt vedligeholdelse placeres så vidt muligt uden for normal arbejdstid og varsles i god tid i platformen. Roadbuddy kan ikke holdes ansvarlig for nedetid som følge af forhold uden for Roadbuddys kontrol, herunder fejl i internetforbindelser, hostingleverandørens force majeure eller angreb udefra.
6. Kundens ansvar
Kunden er ansvarlig for, at oplysninger indtastet i systemet er korrekte, at adgangskoder og brugeradgange administreres forsvarligt, og at Kundens brug af systemet sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder færdselslovgivningen og databeskyttelsesreglerne. Kunden er dataansvarlig for de personoplysninger, Kunden behandler i platformen.
7. Ansvarsbegrænsning
Roadbuddy er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, der kunne have været sikret ved eksport, tabt avance eller goodwill. Roadbuddys samlede erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til det beløb, Kunden har betalt til Roadbuddy i de seneste 12 måneder forud for det ansvarspådragende forhold. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke ved forsæt eller grov uagtsomhed.
8. Databehandling
Roadbuddy behandler personoplysninger på Kundens vegne som databehandler. Vilkårene herfor fremgår af databehandleraftalen, som udgør en integreret del af aftalen mellem parterne.
9. Ændring af betingelser
Roadbuddy kan ændre disse betingelser med et varsel på 30 dage. Væsentlige ændringer varsles pr. e-mail eller i platformen. Fortsat brug af Roadbuddy efter varslets udløb udgør accept af de ændrede betingelser.
10. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de almindelige danske domstole med retten i Roadbuddys hjemting som første instans.